Hvornår kommer den?

Tavshed om iPhone 4 i Danmark

DOUNIAMAG-US-IT-TELECOM-INTERNET-APPLE-IPHONE

Apples direktør, Steve Jobs, præsenterer den nye iPhone 4. (Foto: Ryan Anson) Se stort billede

Mobilselskaberne Telia, 3 og Telenor vil ikke oplyse, hvornår iPhone 4 kommer på markedet i Danmark, og hvad den skal koste, selvom selskaberne allerede tilbyder kunderne at forudbestille telefonen.

De store mobilselskaber Telia, 3 og Telenor tilbyder allerede nu, at deres danske kunder kan forudbestille den nye iPhone 4 fra Apple. Bestillingerne kan laves på mobilselskabernes hjemmesider, og sikrer, at kunderne kommer forrest i køen til den nye populære telefon.

Men til ærgrelse for de mange ventende kunder, kan hverken Telia, 3 eller Telenor oplyse, hvornår iPhone 4 kommer på markedet og hvad den i øvrigt kommer til at koste.

- Vi ved ikke hvornår iPhone 4 kommer på markedet, og vi ved ikke, hvad den kommer til at koste, siger Stine Green Paulsen, der er Kommunikationschef for 3.

Samme udmelding kommer fra Telenor, mens Telia slet ikke vil udtale sig om lanceringen af iPhone 4.

Apple holder prisen for sig selv

I flere tilfælde er Apple blevet beskyldt for at være for lukkede med oplysninger om deres egne produkter. Og meget tyder på, at det også denne gang er Apple, der står bag de mildest talt begrænsede informationer om lanceringen af iPhone i Danmark.

- Vi har en aftale med Apple, og vi må ikke oplyse om hvornår den kommer, og hvad den skal koste, siger Stine Green Paulsen fra 3.

Hun kan dog afsløre, at hun forventer at iPhone 4 kommer på markedet i Danmark i slutningen af juli. Til den tid vil alle de kunder, der har forudbestilt iPhone 4 på hjemmesiden få tilbudt at købe telefonen.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: