Der er især én speciel ting, jeg forlanger af mit headset, men som de fleste desværre ikke kan opfylde optimalt. Jeg vil have fred og ro! Forstået således, at når jeg tager mit headset på, vil jeg ikke forstyrres af andre lyde. Noice cancelling, hedder det så flot. De fleste headsets tilbyder det, men de færreste leverer noget brugbart. Det er en af de store grunde til, at jeg er vild med Sennheisers G4me Zero. Her lukkes andre lyde nemlig ude. De rigtig gode ørebøffer lukker fuldstændig af for andre lyde. Selv når du sidder i en større forsamling med ret larmende mennesker, lyder det som om, de sidder i et andet rum. G4me Zero leverer den bedste lyddæmpning på markedet lige nu.

Et andet af mine normale klagepunkter er mikrofonen på headsetet, men også her kan Sennheiser opfylde mine forventninger. Der medfølger en ret kraftig aftagelig mikrofon, der sidder fast. Nogle mikrofoner sidder på en tynd 'pind' og har tendens til at flytte sig, hvis spilleren bevæger sig, men denne mirkofon flytter sig ingen steder. Desuden er der en god feature, hvor man ved at køre mikrofonen op i lodret position, stiller den i mute. Lyden i mikrofonen er også betydelig bedre end gennemsnittet. Også her er der arbejdet med noice cancellation og selv om den ikke er så lydtæt som i ørebøfferne, leverer den dog en virkelig god lyd til modtageren.

Sennheiser fremhæver at speakerne er udviklet i Tyskland, hvilket jeg dog ikke synes er nogen speciel reklame, men måske lyder det godt på et internationalt marked.. Det skal dog ikke undlade mig fra at rose lyden, som også er virkelig god. Dejlig ren diskant og en kontrolleret bas, så man aldrig overrumples af en alt for høj lyd. G4me Zero virker perfekt i flere genrer og specielt fungerede den rigtig godt for mig i spil som Call Of Duty, Far Cry og Battlefield. Det er meget krævende spil for et headset, da man forventet at få alle detaljerne med, som f.eks. når man sidder med ryggen til kamparenaen og skal kunne høre på skridt bag dig, om modstanderen er tæt på eller langt væk.

Et par sidste bemærkninger til dette virkelig gode produkt er, at der er en herlig lang ledning med. Tilmed en ledning der er lavet af et ekstra holdbart materiale og virker meget svær at ødelægge. G4me Zero virker tungere end de formale headsets i denne prisklasse, men føles ikke tungere, når du sidder med det. Der er store bøjler, som du kan justere, så du altid kan finde den optimale indstilling.

Jeg var meget glad for dette headset. Selvom det ligger i den højere prisklasse, sidder man alligevel med følelsen af, at have gjort lidt af et kup.

Sennheiser G4me Zero
Maskiner: PC
Genre: Headset
Stjerner: 6/6