En drone med indbygget højttaler sørger for baggrundsmusik på belgisk festival.

Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad man kan bruge flyvende droner til. I Belgien har Spotify sammen med mobiloperatøren, Base, skruet op for musikken for udvalgte festivaldeltagere. Den flyvende musikdrone følger så udvalgte gæster, når de bevæger sig fra billetlugen og hen til selve festival-indgangen. Gæsterne har allerede valgt, hvilken musik de vil høre, for de skulle nemlig vælge deres yndlingsmusik, allerede da de bestilte billetterne online.

Lyser op i natten

Spotify og Base har fået bygget en Hexacopter (seks rotorer. red) i lette kulfibermaterialer og udstyret den med tre højttalere på i alt 450 watt og masser af LED lys, så den også lyser godt op i nattemørket. Det er selvfølgelig et pr-stunt, men måske kan vi alle sammen få vores egen flyvende festdrone på et tidspunkt.

Klik her for at se en video med den flyvende fest-drone.