Udgiver: Nordic Game Support
Maskiner: Xbox, PS3
Genre: FPS
Antal spillere: 1-4 Rating: PEGI 18 år
Anmeldt af: Mutanten.dk
Spec Ops: The Line er ikke bare et nyt Første-Person-Skydespil (FPS) efter den sædvanlige opskrift, skyd på alt hvad der bevæger sig, så hurtigt og så længe, at det ikke bevæger sig mere.
I dette spil, bliver du stillet over for nogle, til tider, håbløse moralske spørgsmål, der giver dig temmelig meget at tænke over.
Historien er sat i Dubai, der er den næststørste af de syv emirater, der udgør de Forenede Arabiske Emirater ved Den Persiske Golf.
Dubai er i forvejen stort set en knastør ørken og sandstorme er noget, man er vant til på de kanter.
Pludselig er der opstået nogle ekstremt kraftige sandstorme, der ofte varer i flere dage, om som fuldstændig har ødelagt økonomi og infrastruktur. Der har selvsagt været enorme tab af menneskeliv og de, der kunne, er for længst flygtet.
Som sædvanlig, er det de svageste der er blevet efterladt, og hele landet er hærget af bander og terrorister, der kæmper indbyrdes om de få ressourcer der er tilbage. Midt i dette kaos, tager oberst John Konrad og hans 33. bataljon ind for at redde så mange af de tilbageblevne civile som muligt.
Der går dage, uger og måneder uden nogen hører fra redningsmandskabet, og hele aktionen formodes at være gået gruelig galt.
Efter seks måneders stilhed, kommer der pludselig et svagt livstegn ud igennem sandstormene. Kan der virkelig være overlevende derinde?
Du, Martin Walker, og dine teamkammerater Lugo og Adams bliver sendt igennem ørkenen for at finde ud af om det kan være rigtigt.
Bortset fra nogle små ændringer, er der garanteret noget ved historien og navnene, du synes, du har hørt før.
Historien har mange paralleller med filmen Apokalypse Now og den dystre steming og rå brutalitet er også genkendelig.
Spec Ops: The Line er sat til den højeste aldersgrænse, 18 år, og det er bestemt ikke forkert.
Spillet er meget voldeligt, blodigt og udpenslende. Modsat de fleste spil i den genre, har dette dog en stor del af moral der giver plads til masser af eftertanke, ligesom filmen i 1979 også havde.
Omgivelserne er utrolig flotte og meget realistiske og musikken, lydeffekterne og især stemmerne/skuespillerne er rigtig gode og skaber en rå stemning midt i ørkenen.
Dine to kammerater er rigtig godt selvstyrende og udfører glimrende deres del af missionerne på egen hånd, noget man ellers ikke er forvænt med.
Du har mulighed for at udpege deres mål og styre deres handlinger, men ofte har du rigeligt at gøre med at redde din egen numse, så det er rart de kan selv. Et enkelt minus er, at de to nogle gange snakker alt for meget indbyrdes, så man til sidst ikke gider høre efter.
Der er fire sværhedsgrader i kampagne-delen hvor den sværeste FUBAR (ja, det hedder den faktisk) kun bliver tilgængelig efter du har gennemført kampagnen som Suicide Mission.
Selvom det lyder enkelt med en ”Walk on the Beach”, skal du alligevel regne med at have hænderne fulde med at styre våbentyper, antal ammunition, indsamling af informationer, skyde fjender, holde dig selv i live og meget mere.
Der er i hvert fald brugt alle tænkelige funktioner på din stakkels controller. Samtidig er der utrolig meget at se på og udforske, så du kan meget nemt gå glip af noget, hvis du ikke er opmærksom.
Her har vi en FPS der endelig er lykkedes med at få indbygget en god og troværdig historie. At historien i store træk har været fortalt før, går måske lidt ud over originaliteten, men det gør faktisk ikke noget.
Spillet er temmelig råt og brutalt, så se nogle af videoerne og trailerne online, hvis du er er i tvivl om du kan tåle at købe spillet.
