Devil May Cry-serien har altid været speciel, med forskellige afstikninger på forskellige konsoller gennem de seneste mange år. Serien har vel altid lige manglet det sidste bid, for helt at slå igennem og det er måske det, der forsøges med denne relancering af serien og spillet DMC.

Nye spillere indbydes nemlig til at starte her og vi præsenteres for Dante og hans tvillingebror Virgil og jagten på at hævne familiens skæbne. Der er kommet en historie til, der er noget mere tilgængelig end de tidligere spil og delvist en historie, man rent faktisk har lyst til at følge med i. Ikke mindst er vores helt, Dante, blevet noget mere up-to-dated og i bedste Bruce Willis-stil har han ofte smarte kommenterer til de fleste scener. Men ret overreakende falder disse faktisk ret sejt ind i spillet. Så når Dante står og kigger på sine skydere og siger "Ebony, Ivory - Missed you, girls" falder kommentaren slet ikke til jorden, men passer perfekt til øjeblikket.

Dante er nemlig blevet 2013-macho og langt mere sej end nogen helt i denne serie, nogensinde har været. Efter en af spillets suverænt slåskampe kan han ofte håne sine modstandere med korte sætninger som "Game Over", "Get Over It", eller "Yeah, whatever". Endda så det passer ind i konteksten.

Spillets omdrejningspunkt er de mange vilde slåskampe, hvor der virkelig er blevet arbejdet fra de nye udviklers side. Det nye fede er Dantes 3 'modes'. Som udgangspunkt er han menneske og har sine standardvåben, Ebony og Ivory-pistolerne og sit Rebellion-sværd, men med et enkelt tryk på controlleren kan man ændre Dante til enten Dæmon eller Engel-mode, hvor våbene ændrer sig derefter. Det betyder i praksis, at man rent faktisk, kan lave combos med våben fra alle tre modes. Det giver nogle forrygende muligheder. Disse slåskampe er virkelig gode og man bruger en del tid på at leve sig ind i dem, men som de fleste andre spil, hvor slåskampene er det primære, går luften lidt ud af ballonen, efter ret kort tid.

Selvom DMC har mange positive sider, bliver det aldrig et spil, jeg kommer til at dyrke. På trods af federe grafik end forgængerne, på trods af bedre slåskampe end forgængerne og på trods af en bedre sammenhængende historie end forgængerne, er jeg stadigvæk ikke overbevist om, at serien fortjener en relancering.