(3/6)

Spilanmeldelse: Call of Duty: Declassified

Samtidig med udgivelsen af Black Ops II kommer her Vita-debuten af Call of Duty, som skal føre serien over på den håndholdte maskine. Det skulle gerne være et spil med sit helt eget liv og et spil med stor online-potentiale. Det var vi ret spændte på at se fungere i praksis, specielt fordi det er blevet slagtet af udenlandske medier. Det bliver den dog ikke af os...

Mens anmeldelserne af Black Ops 2 til de stationære konsoller er flydt over med lovord, kniber det i stedet med de pæne ord til dette spil. Det hænger givetvis sammen med, at man tror, det er et Black Ops 2 til Vita, vi sidder med og det er det altså ikke. Slet ikke. Declassified havde derfor sikkert haft meget bedre af, at det var udkommet på et andet tidspunkt, så man ikke var blevet vildledt. Men det gør det ikke, så lev med det....

I Call of Duty: Declassified kommer du igennem spillet, ved at klare en masse forskellige missioner. Du skal finde og dræbe alle bagmændende i historiedelen og det er det, der er din drivkraft, selvom der ikke er meget tid til at fordybe sig i en historie, hvorfor denne heller ikke er blevet prioriteret.

Der skal sprænges bygninger i luften, og du skal skyde tusinde af fjender på din vej. Du starter inde i en bygning, hvor du er omringet af fjender, som du så skal udslette og derefter bevæge dig ud af bygningen. Man skal konstant være vågen, da man bliver beskudt hele tiden. Med det samme du kommer ud af bygningen, står der fjender og gemmer sig overalt på gaden, bag biler, og rundt i vinduerne. Kort sagt er der fuld knald på, hele tiden. Du får til opgave at kæmpe dig igennem alle fjenderne, og plante bomber rundt i forskellige bygninger, og jeg synes det er lettere sagt end gjort. Grunden til det, er at det er ufattelig svært at sigte præcist med sit gevær på Vita. Der er kæmpe forskel på at sidde med en håndholdt konsol, end at sidde med sin joypad eller en mus i hånden, hvor du kan sigte rigtig præcist. Derfor bruger du ret mange ressourcer på styringen, på din Vita. Du skal hele tiden bevæge dig, sørge for at sigte samtidig, og bruge touchskærmen til at kaste granater - plus du skal følge dit kort på skærmen. Koncentreret er man i hvert fald.

Jeg skulle dog til gengæld ikke koncentrere mig om at lede efter flot grafik. Der er en hel utrolig fed grafik og jeg har aldrig set så flot en grafik i et Vita spil før, som i Declassified. Menneskerne ligner ikke bare figurer, og bevægelserne er utrolig ægte. Specielt når du skyder folk. De falder ikke bare om stift, som i mange andre spil, men med kroppen først, og armene slingrerende ned.

Desværre kan missionerne godt blive meget ensformede, så derfor kan det kun anbefales at spille online. Det synes jeg klart var en optur og jeg var meget positivt overrasket hvor let og hurtigt jeg kunne få gang i et spil mod andre. Det minder meget om Counter-Strike og der spilles både hold mod hold, og alle mod alle. Jo flere du skyder, jo højere rank får du, og det går der hurtigt en konkurrence i. Declassified er klart et spil, der henter sine positive points på online-spillet.

Kort og godt var jeg meget imponeret over grafikken og de gode lydeffekter. Det er virkelig vanedannende, og det er et spil man kan spille hele tiden, især online hvor man konstant møder nye spillere, så det aldrig bliver det samme. Jeg synes dog ikke helt det fungerer så godt med styringen. Det er slet ikke nemt at spille skydespil på Vita.

Declassified er på mange måder en fuldgod oplevelse, hvis man går til spillet med de rette forudsætninger, for det er nemlig ikke et FPS, som vi kender det fra PS3. Spillets styrke ligger online og måske hænger de dårlige karakterer fra andre medier sammen med, at de har anmeldt spillet før dets udgivelse, hvor onlinefunktionerne ikke har været tilgængelige.

Maskine: Vita
Genre: Action, skyde
Anmeldt af: Mutanten.dk
Stjerner: 3/6

Læs også: