Sony's nye Xperia C3 er en ny smartphone rettet mod alle dem, der elsker at tage selfies.

Helle Thorning Schmidt tager dem. Barack Obama tager dem. Unge piger tager dem. Folk i alle aldersgrupper tager selvportrætter med telefonen - de såkaldte selfies. Og nu vil Sony gøre det nemmere at tage billederne af sig selv med deres nyeste telefon Xperia C3. Sony selv har døbt den "The selfie Android smartphone", så der kan ikke herske megen tvivl om, at den er rettet mod de selfie-elskende smartphone-brugere.

Telefonen er i forhold til pris og funktionalitet i middelklassen, og den mest fremtrædende funktion er et 5-megapixel kamera med vidvinkel og blitz på fronten. For at peppe selvportrætterne endnu mere op er C3 også udstyret med apps, hvor du kan billedbehandle og hurtigt dele det færdigredigerede billede til Instagram eller Facebook.

Derudover byder telefonen blandt andet på en 5,5-tommer skærm med 720p, 1,2 GHz Qualcomm-processor, 1 GB ram, 8 GB internhukommelse, NFC og Android 4.4.2. Sony Xperia C3 udkommer først i Kina til august, og derefter vil telefonen ramme verdens vestligere egne.

Se mere om Sony's nye selfie-telefon her