Evolution Studios og Sony Computer Entertainments stort anlagte og ofte omtalte bilspil, Driveclub, skulle nu køre gnidningsløst hos langt de fleste Driveclub-ejere – det har det Sony-ejede spilstudie netop meddelt.

Driveclub, der blev lanceret her i Danmark d. 8. oktober, og som udkommer i Storbritannien i denne uge, har været ramt af læssevis af problemer, der alle havde at gøre med spillets servere og online-stablitet. I et forsøg på at finde fejlen har Evolution Studios lukket ned for alt andet end de mest basale funktioner, hvilket naturligvis har affødt på skuffelse og vrede hos de mange passionerede bilfans.

Læs også: Ny brugergrænseflade til Xbox One i november

Men nu skulle langt størstedelen af Driveclub-publikummet altså have adgang til spillets omfattende online-verden af klubræs og køreudfordringer. Evolution Studios skriver:

- Vi optimerer stadig serverne, så I alle sammen kan nyde online-funktionerne, men langt størstedelen af jer bør nu havde adgang til hele spillet og dermed muligheden for at spille online. Der vil blive foretaget flere serveropdateringer og opgraderinger hen over weekenden, hvilket kan medføre mindre problemer med at komme online, men fortsæt endelig med at forsøge. Når du først er online, kan du spille for din klub, bruge klubbens biler, spiller multiplayer-ræs, deltage i udfordringer og sammenligne dine omgangstider og bedrifter med andre på pointtavlen.

PS Plus-udgaven af Driveclub, der skulle have været ude et par dage før lanceringen af spillet, er stadig ikke tilgængelig. Du kan læse Vectors artikel om Driveclub, fra vores besøg hos Evolution Studios i Runcorn her.

Vector har af selvsamme grund valgt ikke at anmelde Driveclub før det fungerende optimalt. Nu vender vi dog igen blikket mod spillet og vil naturligvis anmelde det hurtigst muligt.