Her er Robotten, du kan få til at svare på mails og sms’er, læse godnathistorier for poden og meget, meget mere.

Lige siden undertegnede så Star Wars i biografen som ti-årig, har jeg ønsket mig en robotven a la R2-D2. Og mere til.

Alpha 2 en 43 centimeter høj “familie-robot” med 20 bevægelige led, der styres af interne servomotorer, samt en “hjerne”, der gør den i stand til at foretage utallige hjælpsomme ting for alle familiemedlemmer. Den kan læse historier for børnene og den kan minde dig om kalenderaftaler. Den kan holde øje med hjemmet, når du er ude (den kan nemlig tilsluttes f.eks. intelligente lyskontakter og alarmer). Den kan forstå, hvad du siger, så du kan diktere mails og sms’er og få den til at sende dem. Den kan gengive voicemail telefonbeskeder. Det kan endda dyrke yoga!

Hjernen i Alpha 2 er en Samsung Exynos 5 Hexa 5260-processor og styresystemet er Android. Men robotten kan betjenes og programmeres fra både Android og iOS-enheder og den er naturligvis på wifi-netværket. Eneste aber dabai er, at robotten i første omgang kun forstår og taler engelsk og mandarin.

Gør dig selv en tjeneste og se videoen med Alpha 2 - den kan ses hos iNPUT - så glemmer du hurtigt, at prisen for krabaten bliver på mindst 10.000 danske kroner. Produktionen af Alpha 2 starter ifølge planen her i januar og de første enheder leveres i løbet af februar og marts.

Hent det seneste nummer af gadgetmagasinet iNPUT til din iPad/iPhone, Android eller Windows-tablet. Magasinet er gratis!

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook