Med 512GB plads er Sandisks nye Extreme PRO SD kort en lækkerbisken for 4K videoentusiaster og andre med behov for masser af fleksibel hukommelse.

Sandisk har netop annonceret deres nyeste SD (Secure Digital) kort, som har plads til hele 512GB data. Det er bemærkelsesværdigt, for SD korter fysisk fylder det samme, som for 10 år siden da det første kort med 512MB lagerplads blev lanceret. De nye kort kan gemme data med op til 90MB/s, og man kan overføre data fra kortet til f.eks. en computer med op til 95MB/s. Kortet er udviklet med henblik på 4K videooptagelse, hvor ét minuts video nemt kan fylde 5GB.

Ekstremt modstandsdygtigt

Kortet er ikke bare lavet til at rumme ekstremt meget data. Det er også udviklet til at kunne klare sig under meget ekstreme forhold. Det er stødsikkert, vandtæt og kan klare røntgenstråler. Kortet kan samtidig klare store temperaturforskelle og kan fungere ved temperaturer fra -25º C til 85º C.

Kortet bliver sandsynligvis snart sat til salg, og prisen forventes at lande omkring 4.600 kr.

Læs flere nyheder om forbrugerelektronik her.