På trods af Apples store succes med deres iPhone er det Googles mobile platform Android, der dominerer smartphone-markedet.
I andet kvartal sidste år var 43,3 procent af alle solgte telefoner udstyret med Android. Et tal der i samme periode i år er steget til hele 64,1 procent.
På andenpladsen kommer ikke overraskende iPhone der dog til sammenligning kun har ligget på 18,8 procent af salget i år, det viser nye tal fra Gartner.
Tallene viser også at Windows Phone ligger helt nede på en sjetteplads, efter både Nokias Symbian, Blackberry og Samsungs gamle Bada platform.
Dog skal det nævnes, at antallet af solgte telefoner med Windows Phone er steget markant siden sidste år.
At forbrugerne oftere og oftere vælger telefoner med Android kan skyldes mange ting, viser en ny undersøgelse.
Undersøgelsen er lavet på det amerikanske marked og viser, at nogle af hovedårsagerne til at forbrugerne vælger Android over Apple.
Følg Mobil på Facebook
Det skyldes blandt andet, at forbrugerne stoler på Google, at de kan få større skærme, nyeste teknologi, bedre integration med Googles tjenester og sågar foretrækker Android Market til apps.
Undersøgelsen er foretaget af Apple i 2011 og er nu blevet offentliggjort i retssagen mellem Apple og Samsung, hvor Samsung har brugt den som bevis.
Svarene fra forbrugerne modsiger nemlig Apples påstand om, at folk skulle købe Samsung-telefoner, fordi de forveksler dem med iPhones.
Men Apples egen undersøgelse viser også, at Apple er meget bevidste om, hvad der gør Android til verdens meste udbredte styresystem til smartphones.
Alt tyder på, at Apples iPhone 5 får en større skærm og en række nye teknologier der gør, at Apple også kan tage kampen op med Android, når det gælder markedsandel.
Læs alt det vi ved lige nu om: iPhone 5



