Sådan får du adgang til Google Music

Google Music er kun tilgængelig for amerikanere – officielt. Uofficielt kan man sagtens få adgang fra Danmark.

Da Google i sidste uge lancerede sin konkurrent til verdens største musikbutik, Apples iTunes, skete det under stor ståhej. Ligesom på iTunes kan man købe musik til download, og det koster omkring en dollar pr. mp3-fil. Prisen er netop kun angivet i dollars, fordi Google Music, som tjenesten hedder, kun er tilgængelig for amerikanerne. Skulle man tro.

Checker kun første gang, du logger på

Nu viser det sig imidlertid, at det er pærelet at snyde systemet. Google Music afskærer f.eks. os i Danmark fra at bruge tjenesten ved at blokere brugerens såkaldte IP-adresse . Det er det nummer, man har på nettet, når man logger på. Og normalt kan tjenester som Google Music se, at IP-adressen kommer fra Danmark, hvorved at den lukker for adgangen. Men Google Music checker kun IP-adressen allerførste gang, du logger på. Det betyder, at du blot snyde med den første registrering, hvor du også accepterer forretningsbetingelserne. Når du har gjort det, kan du bruge Google Music, uanset hvor du er i verden – hvilket er rigtig fordelagtigt, når du f.eks. tilgår Google Music fra din Android-telefon.

Softwaren klarer det for dig

Der er flere forskellige måder at snyde med IP-adressen på. Der er f.eks. tjenesten Overplay.net, der koster lidt håndører, men som giver dig mulighed for at tilgå tjenester som Google Music via en server, der f.eks. står i USA. Det kræver, at man downloader et lille program, som man installerer på sin computer.

En anden mulighed er at bruge den gratis software fra Tor Project. Det er lidt mere besværligt, men websitet Engadget har lavet en god guide, der kan læses (på engelsk) her

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08