Vi har samlet alle de nyeste rygter om den kommende iPhone 6S - og vurderet, hvor troværdige, de er.

Det er ved at være den tid på året, Apple-fans glæder sig mere til end jule-aften; den næste iPhone bliver snart lanceret, og du vil kunne købe den i butikkerne i oktober. Men som sædvanlig er der allerede nu en del rygter, der cirkulerer på nettet. Vi har samlet rygterne her.

1. Stadig “kun” to telefoner

Apples strategi fra sidste år med at lave en “stor” og “størst” telefon holder de ved. Der kommer altså ikke, som mange ellers har håbet, en ny telefon med en 4″ skærm ligesom iPhone 5/5S. De to nye telefoner bliver altså en 6S med 4,7″ skærm, og en 6S Plus med 5,5″ skærm.

Sansynlighed: 95%

2. Samme design

For dem der følger Apples telefon strategi er dette ikke nogen større overraskelse; iPhone 6S (og Plus) kommer til at ligne iPhone 6 stort set til mindste detalje. Det er lidt kedeligt, men ikke desto mindre er det næsten helt sikkert.

Sandsynlighed: 95%

3. Ny farvemulighed

Indtil nu har man kunnet vælge mellem guld, sølv og mørk grå, men hertil kommer fra iPhone 6S en såkaldt “Rose Gold”.

Sandsynlighed: 95%

4. Bedre processor

Dette er en no-brainer. Apples telefoner får altid en optimeret processor, og iPhone 6S bliver ingen undtagelse. Den kommer til at hedde A9, og vil formentlig være en del hurtigere end A8, omend Apple også kan vælge at fokusere mere på strømbesparelse end hastighed. De foreløbige rygter tyder på, at processoren vil blive 15% mindre, 20% hurtigere og bruge 30% mindre strøm.

Sandsynlighed: 99%

Læs resten af rygterne hos iNPUT her.