Så lav bliver prisen i Danmark: Vildt iPad-alternativ fra Kina

En ny kinesisk tablet har en utrolig høj opløsning på skærmen, og den an købes for under 2000 kroner - også hvis den skal hele vejen til Danmark!

Firmanavnet Ainol får næppe klokkerne til at bimle hos tech-nørder i den vestlige del af verden, og det er nok med god grund. Det er nemlig et kinesisk teknik-firma, som primært sælger til det asiatiske marked. Ainol har dog netop præsenteret en model, der godt kun være interessant at tage turen til Kina efter, eller i hvert fald turen ud på nettet, hvor den lidt hurtigere kan bestilles hjem.

Novo 10 Captain som enheden hedder har en yderst interessant specifikationsliste vedhæftet. Novo 10 Captain har til eksempel en heftig quad-core 1,5 GHz processor, Mali 400 grafik og 1 GB RAM, hvilket er lige så meget som mange af de eksisterende tablets på markedet. Interessant er det også, at den kører med Android 4.1 fra start.

Læs også: Vi har testet Samsung Galaxy Note 10.1

Udover vilde specs byder Captain'en også på en meget spændende skærm. Den har en størrelse på 10,1 tommer præcis som eksempelvis Samsungs Note 10.1, og så har den en imponerende opløsning på 1920 x 1200 pixels. Det er næsten på niveau med de såkaldte Retina-skærmene i de to seneste generationer af Apples iPad (ikke iPad mini), som begge har en opløsning på 2048 x 1536 pixels.

Hvor den 4. generation af Apples iPad, som blev lanceret for nogle uger siden koster mindst 4.000 kroner, så er Novo 10 Captain anderledes god ved pengepungen. 8 GB udgaven koster nemlig kun 213 amerikanske dollars på producentens egen hjemmeside, hvilket er cirka 1.250 kroner.

Umiddelbart tilbyder Ainol også at sende til det meste af Europa, for omkring 20 amerikanske dollars – eller ca. 120 kroner.

Læs også: 10 suverænt fede apps til Android

Ifølge hjemmesiden toldpriser.dk vil de samlede omkostninger (moms, told og gebyrer) beløbe sig til cirka 1.900 kroner, hvis man tager chancen og bestiller denne nye spændende tablet til Danmark.

Novo 10 Captain kan bestilles her, men der er desværre ikke nogle på lager lige nu.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08