Derfor skal du slukke mobilen

Så farlig er telefonen i luften

Mobilte

Sluk din mobil, når du flyver. Du er en trussel mod flysikkerheden, hvis du bruger telefonen i luften. (Foto: Simon Bohr) Se stort billede

Du bringer både dit eget og andres liv i fare, hvis du bruger din mobiltelefon ombord på et fly.

Vi kender beskeden til hudløshed: ”Mobilen skal være slukket under hele flyvningen”. Nye engelske undersøgelser viser, at der er god grund til at styre sin telefonitis, til der igen er fast grund under fødderne.

Det britiske luftfartsvæsen (CAA) har lavet en test, der viser, hvor store konsekvenser det kan få, hvis du alligevel tænder din mobil i luften.

Det skriver den norske netavis Aftenposten.no

Signalerne fra din mobil påvirker flyets navigations- og kommunikationsfunktioner, som igen giver fejl på instrumentmålerne og baggrundsstøj på piloternes radioer.

Undersøgelserne underbygger klager fra piloter, som mener, de har oplevet, at mobiltelefoner har givet dem problemer i luften.

En tændt mobil kan give følgende problemer for piloterne:

  • Falske meldinger om farlige Fsituationer, for eksempel røg i bagagerummet
  • Tekniske fejl flyinstrumenterne
  • Forstyrrelser på kommunikationen på grund af baggrundsstøj på besætningens høretelefoner

Chefen for flydriften ved CAA, Bob Jones, siger til flyselskabets hjemmeside, at det er et stort problem, at mange passagerer tror, at flyene ikke bliver påvirket af, at de bruger mobilen ombord.

Test af mobiler ombord

Air France, TAP Portugal, Qantas, Emirates og British Airways er nogle af de selskaber, som arbejder på at få systemer, som gør at folk kan bruge mobile I flyet. Til det siger den britiske flyvchef

- Ja, nogle flyselskaber tester for tiden forskellige systemer, men det ændrer ikke på nogen måde forbuddet mod at bruge mobiltelefoner, siger han og advarer passagererne mod at bruge mobilen, mens dørerne er lukket.

- Sikkerheden er den største bekymring for flyindustrien, og derfor vil mobilforbuddet fortsætte, indtil man har installeret teknologi, som gør det sikker at bruge telefonen, siger Jones.

Mobil skyld i farlig situation

Avisen The Scotsman beskriver en episode sidste år, hvor en mobiltelefon var den direkte årsag til, at en Boeing 747 på vej til Miami fik problemer.

Da flyet lettede, måtte piloten gribe ind tre gange for at forhindre, at hastigheden blev overskredet, og der var også problemer med navigationsudstyret.

Passagerer ombord på flyet så en person tale i mobil, da problemerne opstod.

I perioden 1996-2002 fik det britiske luftfartsvæsen CAA 35 rapporter om sikkerhedsrelaterede hændelser, hvor mobiltelefoner var en medvirkende årsag.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: