Rygte: iPhone 5 (måske) til salg på fredag

Måske bliver der allerede åbnet for bestillingerne på den kommende iPhone på fredag. Noget tyder dog kun på, at det bliver i et begrænset antal lande, hvis denne betragtning holder.

I tidligere rygter har man brugt krudt på at fortælle, at man allerede fra i dag skulle kunne få mulighed for at bestille den telefon, der blev lanceret onsdag aften, dansk tid. Det maner hjemmesiden MacRumors nu lidt til jorden ud fra deres betragtninger om den seneste iPhone-lancering.

Følg aftenens Apple-lanceringer på mobil.nu. www.mobil.nu

Da Apple lancerede iPhone 4S sidste år den 4. oktober var det på en tirsdag. 4S'eren kunne man allerede forudbestille på de amerikanske, japanske, franske, engelske og tyske Apple-hjemmesider tre dage senere - altså om fredagen.

Skal man gøre som MacRumors og overføre denne Apple-strategi til lanceringen af iPhone 5, så kan de samme markeder, som er så heldige, at de tilhører første lanceringsbølge af lande bestille allerede fra fredag 14. september.

Dog skal det bemærkes, at den nyeste iPad var mulig at bestille næsten fra det øjeblik, hvor Apple-chef Tim Cook havde præsenteret Retina-udgaven af iPaden.

Skal vi overføre iPhone-strategien til herhjemme, så kan vi regne med, at iPhone 5 kan forudbestilles i Danmark fra 28. september - 14 dage efter at den er kommet på salg i første bølge.

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her