Den ulovlige filmtjeneste Popcorn Time er tilsyneladende tilbage igen 
Den ulovlige filmtjeneste Popcorn Time er tilsyneladende tilbage igen 

Den illegale filmtjeneste Popcorn Time er tilbage igen hævder en anonym gruppe.

Den ulovlige piratfilmtjeneste Popcorn Time, der blev lukket ned i efteråret, er angiveligt genopstået. I et blogindlæg hævder en gruppe, der kalder sig Popcorn Time Team, at tjenesten er tilbage. For et par dage siden fik Popcorn Time programmet en opdatering med navnet Hail Hydra (en reference til en terroristorganisation i Marvel-universet, red.), der gjorde tjenesten funktionsdygtig igen.

"Efter "MPAA-hændelsen" er vi er en anelse decimerede, og vi har valgt en ny retning: vi skifter fra en aktiv udvikling af Popcorn Time til bare at rette fejl. De fleste af vores gamle holdkammerater har forladt skibet for at fokusere på en ny teknologi, de kalder Butter, og vi bruger deres platform som en base til at lave Popcorn Time," skriver gruppen.

Popcorn Time var/er en ulovlig fildelingstjeneste, der har pakket deling af såkaldte Torrent-filer ind i en pæn og overskuelig brugerflade, der gør det meget, meget nemt at se film og tv-serier på computeren. Faktisk minder Popcorn Time en del om Netflix - men med den væsentlige forskel, at Popcorn Time er gratis, altid har de nyeste film og er rygende ulovlig.

I efteråret lykkedes det for filmbranchen at lukke Popcorn Time. Med truslen om retsforfølgelse fra de store amerikanske filmselskaber turde gruppen ikke fortsætte med deres version af Popcorn Time. Også den danske udgave, popcorntime.dk, blev lukket ned. I dag mødes man af en tekst, der siger, at domænet er beslaglagt og at "Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet efterforsker en sag, der involverer dette domænenavn".

Filmbranchen har i de seneste måneder haft travlt med at sende regninger til danskere, der benytter Torrents til at se piratfilm.

Følg iNPUT på Facebook hvis du vil have flere historier om digitale tjenester og gadgets.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook