Vil narre dig med falske præmier

Pas på iPhone-fusk

Iphone

Iphone er svindlernes nye jagtmark. Se stort billede

De fleste danskere har nok efterhånden fået en mail i sin indboks fra en nigerianer, der lover uendelige rigdomme, hvis man sender ham nogle penge.

Men nu har skruppelløse fuskere også slået sig på de nye smartphones i håb om at få naive tåber til at betale penge for ingenting.

Det ved Per Hansen alt om.

Den anden dag sad han og legede med en ny applikation sin iPhone, da der pludselig dukkede en mærkelig besked op på displayet.

- Der stod at jeg var kunde nummer 1 million og at jeg havde vundet en fantastisk præmie, siger Per Hansen.

Det eneste han skulle gøre for at få den fantastiske præmie, var at ringe til et dansk nummer som stod i beskeden. Han ringede til nummeret og fik en mand i røret, der talte amerikansk.

- Han siger tillykke og der er vild jubel i den anden ende. Han siger, at jeg skal tale med chefen og stiller mig videre. Han er lige så begejstret og taler om alle mulige rejser jeg har vundet.

Ifølge manden i den anden ende, har Per Hansen vundet rejser til Orlando, Daytona, Bahamas, Disney World og mange andre steder. Per Hansen bliver bedt om at gå ind på hjemmesiden www.freecruise.com og logge ind med et brugernavn og et password, som manden i den anden ende giver ham.

Han forklarer, at det eneste Per Hansen skal gøre for at komme på den vildeste drømmekrydstogt, han kan forestille sig, er at betale 159 dollars som dækker havneafgiften i Bahamas.

- De vil gerne have pengene hurtigst muligt. Jeg kan enten betale med visa eller Mastercard via hjemmesiden eller bare give ham mine kreditkortoplysninger over telefonen.

På det tidspunkt har Per Hansen dog lugtet lunten og han undlader at betale de 159 dollars.

- Selvfølgelig har jeg ikke vundet noget. Det er bare fup. Jeg siger til ham, at jeg har glemt mit kreditkort i min datters bil. Efterfølgende ringer han mange gange og spørger, om jeg har fået fat i kortet, siger Per Hansen.

Den surrealistiske samtale tog ifølge Per Hansen mere end en halv time.

Er du blevet udsat for fup via din Iphone eller på andre måder? Så tip B.T. ved at klikke her.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: