Overraskende: Så lidt koster din smartphonestrøm

En amerikansk forbrugerside har regnet på, hvor meget det koster pr. år at oplade en smartphone.

iPhone 5 blev lanceret natten til fredag her i Danmark, og vi har længe været i gang med vores test af den.

Den nye iPhone har, som alle andre smartphones på markedet i dag, fået større skærm og flere hestekræfter. Alle de nye funktioner koster ekstra strøm fra batteriet, og strøm koster som bekendt penge.

Nu har det amerikanske site opower.com så besluttet sig for at undersøge, hvor meget diverse smartphones koster at oplade om året.

Resultatet er heldigvis ikke gruopvækkende, men måske nærmere overraskende.

Resultaterne viser, at den nye iPhone 5 bruger cirka 3,5 kWh om året på at lade, hvilket med DONG’s standardpriser svarer til et sted mellem 7 og 8 kr. (uden el- og netabonnement).

Find alt, du skal vide om iPhone 5, her

Til sammenligning koster det næsten 10 kr. om året at lade en Galaxy S3, da den årligt bruger omkring 4,9 kWh.

Udregningerne er lavet ud fra den antagelse, at man lader telefonen fra 0 til 100 procent strøm hver dag, 365 dage om året. Det vil sige, at din reelle udgift kan være en del mindre, afhængigt af hvor meget du bruger din smartphone.

Følg Mobil på Facebook

Undersøgelsen pointerer samtidig, at smartphones stadig har et meget lavt strømforbrug i forhold til for eksempel bærbare computere, som koster lidt over 150 kr. i opladninger på et år.

Kilde: Electrigpig

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her