Prissætningen af telefoner i USA er lidt anderledes end i Danmark. Ofte nævnes prisen bare med abonnement uden at oplyse prisen for selve abonnementet.

Derfor bliver det interessant at se, hvordan de nye priser for iPhone bliver – en amerikansk analytiker vurderer nemlig, at Apple ligger i forhandlinger med de større amerikanske operatører om en prisstigning på iPhone 6.

Læs også: Test af Samsung Galaxy S5

Det er analytikeren Peter Misek fra Jefferies, der mener at vide, at Apple ønsker at hæve prisen med 100 dollar, så iPhone 6 kommer til at koste 299 dollar i stedet for 199 dollar som er prisen for iPhone 5s i dag.

Hvis det er noget, der også slår igennem for iPhone 6 uden abonnement, så vil det sige, at iPhone 6 med 16 GB hukommelse kan lande på en pris omkring 6.000 kroner.

Læs alt vi ved lige nu: Sådan bliver iPhone 6