Ny stor skærm fra BenQ giver dig nye funktioner, der både forbedrer din reaktionstid i spillene, men samtidig også afhjælper hovedpine og trætte øjne.
Alle computerspillere ved, at en god mus, et godt keyboard og et godt headset kan forbedre dine chancer for at vinde i spillene. De kan give dig fordele, der øger din reaktionsevne, så du f.eks. er hurtigere på aftrækkeren, end dine modstandere. Indtil for nyligt var computerskærmen ikke anset for et brugbart værktøj i denne henseende, men det har bl.a. BenQ lavet om på. Firmaet har arbejdet videre i samme retning og flytter nu igen grænserne, når det kommer til skærmens ydeevne.
Om kort tid sender BenQ deres store 27” skærm, XL2720Z, på gaden, med nye spændende funktioner, der er med til at give gamerne yderligere fordele i kampens hede, når de afgørende kampe ofte afhænger af reaktioner indenfor sekunder. Først og fremmest har det naturligvis stor betydning at skærmen er på hele 27”, men det stiller også store krav til billedet og her kommer to nye forbedrede funktioner i spil. Blur Reduction giver spilleren en knivskarp skærm, hvor billedet hele tiden er optimal. Skærmopløsning, responstid og opdateringsfrekvens er de tre nøgleord og her er det afgørende, at der ikke er det mindste ’støj’ eller ’slør’ på skærmen.
Mange gamere oplever også, at efter alt for mange timer foran skærmen i træk, med koncentrationskrævende spil, kan resultatet være hovedpine og trætte øjne. Til at afhjælpe dette anvender BenQ Low Blue Light-teknologi i deres nye skærm. Low Blue Lighh styrer det skadelige blåspektrede lys som udsendes fra almindelige computerskærme. Nu kan gamere selv vælge mellem forskellige lave niveauer for det blå lys og dermed beskytte deres øjne for at undgå træthed og hovedpine. Det giver større komfort og bedre koncentration – også i de lange kampe, hvor handlingen kræver den fulde opmærksomhed på skærmen.
BenQ’s XL2720Z kommer på markedet i næste måned til en vejledende pris på 3790 kr.