Antivirusfirmaer slår alarm

Ny farlig Facebook-virus - kan lænse din netbank

US-IT-INTERNET-FACEBOOK

Siden i tirsdags har IT-kriminelle sendt millionvis af falske Facebook-emails, der indeholder virusfiler, der kan tømme computeren for følsomme oplysninger. (Foto: HO) Se stort billede

Den populære internettjeneste med over 400 mio. brugere er blevet udsat for et massivt angreb, som potentielt kan betyde økonomisk kaos for ofrene. Alene i Danmark er 2 mio. på Facebook.

De første rapporterer om danskere, der er udsat for virussen, er allerede begyndt at tikke ind.

Det storstilede hacker-angreb viser sig i form af en falsk Facebook-email, som har følgende ordlyd i emnefeltet:

'Facebook password reset confirmation customer support'

Teksten kan dog også optræde på andre sprog end engelsk.

Den falske mail informerer om, at ens Facebook-kodeord er blevet nulstillet, og at man genererer sit nye kodeord ved at klikke på en vedhæftet fil, der er tilknyttet mailen. I virkeligheden er filen et særdeles effektivt virusprogram, der lænser computeren for følsomme oplysninger.

Når man klikker på den vedhæftede fil, downloades virussen til harddisken, hvorefter hackerne har fri adgang til blandt andet kodeord til netbank og private emailadresser.

Det er det amerikanske antivirus-firma McAfee, der onsdag slog alarm om hacker-angrebet. McAfee vurderer, at den inficerede email allerede er blevet sendt ud til millionvis af mailadresser i Europa, Nordamerika og Asien, siden de første meldinger kom i tirsdags.

Det er dog vigtigt at understrege, at mailen er harmløs, medmindre man klikker på den vedhæftede fil.

Talsmand for McAfee, Dave Marcus, forventer i følge Reuters, at millioner af computere vil blive inficeret af virussen.

- Med Facebook som lokkedue så har du potentielt 400 millioner brugere, der kan klikke på den vedhæftede fil. Hvis du regner med en succesrate på 10 procent, så har du 40 millioner i fælden, siger han.

Facebook har ikke ønsket at kommentere på sagen, men henviser i stedet til en opdatering på sin hjemmeside, hvor brugerne opfordres til øjeblikkeligt at slette den falske mail, hvis den havner i indbakken.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: