...men det er stadig ikke så godt som det kunne være.

Danmarks Radio har skruet op for kvaliteten sin streaming. Det betyder, at du nu kan streame alle seks DR-kanaler i såkaldt HD-kvalitet, på både smartphones, tablets, computer, PlayStation, Apple TV og Chromecast. Siden lanceringen i 2014 har vi måttet nøjes med den gammeldags SD-kvalitet.

Opdateringen gælder i første omgang kun DR1 og DR3. De øvrige fire kanaler - DR2, DR K, Ramasjang og Ultra - sendes godt nok også i 720p HD-opløsning, men de vil være opskaleret fra SD. Samtidig er det kun live-udsendelser, der streames i HD - arkivet og tidsforskudt tv sendes indtil videre stadig i SD.

Læs også: Stortest: Få virtual reality på mobilen

Selv om kvaliteten nu har fået et nøk op, er der stadig utilfredshed hos en del af de mere tech-bevidste brugere. Det skyldes at DR har valgt kun at levere en bitrate på 2,4 Mbit/s, hvilket er noget lavere end hos tilsvarende tjenester. Hos både TV2 Play Live og engelske BBC sendes i op til 5 Mbit/s ob både svensk og norsk tv har valgt højere bitrate end DR.

»DR (og andre) burde efter min mening havde fokus på at kunne levere i mindst 8 Mbit/s ved streaming (i starten ved live TV, gerne med 2-3 timers catch-up), det er den vej vinden blæser,« skriver brugeren Citizen på Flatpanels.dk.

Følg iNPUT på Facebook hvis du vil have flere historier om digitale tjenester og gadgets.