Fra i dag kan man købe Samsungs nye flagskibsmobil, Galaxy S5, i danske butikker.

Den nye Samsung Galaxy S5 er opgraderet med vand- og støvsikkerhed, har en dedikeret træningsfunktion og forbedrede sikkerhedsfunktioner. Telefonen har masser af power, og så får man den sædvanlige overflod af Samsung features med i købet.

- Med Galaxy S5 har vi taget udgangspunkt i feedback fra vores brugere. Derfor har vi øget sikkerheden med en fingeraftrykslæser, et forbedret og forenklet kamera og sørget for, at telefonen kan modstå støv og vand, hvilket passer godt til en aktiv livsstil, fortæller Morten Witt, Key Account Manager for Telekom, Samsung Danmark.

Fokus på sundhed og brugbare funktioner

Telefonen er blevet optimeret til at holde øje med brugerens helbred. Den har fået opdateret den indbyggede 'S-Health'-funktion og takket være en ny, indbygget pulsmåler bliver telefonen nu en mere effektiv træningsmakker. Samsung har også udstyret Galaxy S5 med en fingeraftrykslæseren, som man blandt andet kan bruge til at sikre, at ingen andre får adgang telefonen, og så kan man sine fingeraftryk til at foretage sikre online køb via PayPal. Galaxy S5 har også fået en særlig 'Ultra Power Saving Mode', der gør skærmen sort og hvid og lukker alle unødvendige funktioner, så batteriet holder længere. Den vejledende udsalgspris på Galaxy S5 er 5.500 kr. (vi har dog fundet den til under 5.000 kr. – tjek anmeldelsen), og man kan som nævnt købe mobilen fra i dag. Læs vores anmeldelse af Samsungs nye topmodel Galaxy S5 her.

Flere produkter på vej

I de kommende dage op til påske lanceres også den næste generation af Gear-produkter, Gear 2, (2.495 kr.)og Gear 2 Neo (1.695 kr.) og det nye Gear Fit (1.695 kr), branchens første buede AMOLED-baserede wearable til motionister og andre aktive forbruger.