I nat blev det muligt at komme i gang med Netflix-tjenesten. Her viser vi, hvordan du kan prøve den nye video-tjeneste ganske gratis i en måned - eller resten af året, hvis du bruger Spotify.

Lidt over midnat blev Netflix officielt lanceret herhjemme. Netflix giver mulighed for at streame video på næsten alle dine enheder, både derhjemme og på farten.

Læs også: 15 fine iPhone 5-apps

Sådan får du gratis Netflix:

- Gå ind på www.netflix.dk.

- Tryk på 'Start din gratis måned'.

- Indtast navn, e-mail adresse og ønsket kodeord i felterne. Alternativt kan man logge ind med Facebook, og få udfyldt nogle af felterne på den måde. Man kan også senere koble sin Facebook konto til Netflix.

- Nu er du oprettet hos Netflix, men du kan først komme i gang med prøveperioden, når du tilføjer et betalingskort til din konto. Tryk på 'Din konto' øverst til højre, og tilmeld dernæst en streamingplan under 'Din streamingplan'.

- Du vil blive taget til en betalingsside, hvor du kan indtaste dine kortoplysninger. Når det er klaret, skal du bekræfte det hele én gang inden du kan komme i gang.

- Efter tilmeldingen vil man kunne fortælle Netflix hvilken type film og TV-serier, man er interesseret i at se. På den måde kan man få en tilpasset oplevelse.

TIP: Hvis du har en Spotify-konto, kan du få Netflix ganske gratis resten af året. Vi har ikke haft mulighed for at prøve med en gratis Spotify-konto, men kan bekræfte at det fungerer med både Spotify Unlimited og Spotify Premium.

Man registrer sig med sin Spotify-konto på dette link.

Følg Magasinet Mobil på Facebook.