Ifølge avisen The Wall Street Journal så ligger Microsoft i seriøse forhandlinger med det svenske spilstudie Mojang om at opkøbe både studiet samt dets altoverskyggende spilsucces Minecraft – et køb der er vurderet til at koste Microsoft i omegnen af to milliarder dollar, hvis det går igennem.

Og det tyder alt på, at det kan gøre. I hvert fald har kilder tæt på processen fortalt, at aftalen kan ende med "at blive underskrevet allerede i denne uge."

Læs også: Youtube-stjerne dropper kommentarfeltet 

Tilbage i juni i år kom det frem, at det kreative og ekstrem populære sandkasse-spil Minecraft til sammen er langet over disken i mere end 54 millioner eksemplarer på verdensplan og på tværs af platforme som bl.a. PC, iPad, PlayStation 3 og Xbox 350. Spillet blev desuden lanceret til PlayStation 4 og Xbox One i sidste uge.

Hverken Microsoft eller Mojang har ønsket at udtale sig i sagen, men Vector holder naturligvis øje med udviklingen. Minecraft blev lanceret tilbage i 2011 og er stadig et af nettets mest populære byggespil, specielt hos børn.