Windows 10 kan genkende både ansigt, fingeraftryk og øjne, så du slipper for at taste koder ind. Microsoft meddeler at Windows 10 frigives til sommer.

Hvis du har problemer med at huske dine kodeord, er der godt nyt: Microsoft vil eliminere brugen af kodeord i Windows 10. Microsoft præsenterede i går Windows Hello, der er adgangskontrol via ansigts-, finger- og øjengenkendelse. Ikke flere kryptiske koder – nu genkender computeren dit ansigt, når du sætter dig foran den. Teknologien vil også fungere på smartphones og tablets med Windows 10.

Når først Windows Hello har givet adgang til enheden, varetages alle dine kodeord til mail, websider, etc. af Windows Passport, så du ikke behøver at taste kodeordene ind selv. Hagen er, at computeren naturligvis skal være udstyret med biometriske sensorer, såsom fingeraftryksscanner og en oplyst infrarød sensor (til kameraet, red.). Alternativt skal man indtaste en pinkode i stedet.

Windows Hello er endnu ikke implementeret i beta-udgaver af Windows 10. Men Microsoft har ladet sive, at styresystemet udkommer allerede til sommer til samtlige platforme – pc, smartphone og tablet – så der går sandsynlighed ikke længe før vi ser Windows Hello ude i “det fri”.

Se en demonstration af Windows Hello i videoen her.

Du kan læse mere om Windows 10 og ny teknologi i magasinet iNPUT,  der er 100 procent gratis til tablets og smartphones.

Her til iOS og her til Android.