I en ny reklame for Microsofts Windows Phone sammenligner firmaet deres egen Cortana med Apples Siri. Gæt, hvem der vinder?

I USA er det meget brugt at sammenligne sine egne produkter med konkurrenterne - især, hvis man selv mener, ens eget produkt er overlegent. Apple gjorde det selv med deres "I'm a PC/I'm a Mac" i starten af forrige årti, men nu har Microsoft nærmest udviklet det til en kunstart, og rigtigt mange af deres reklamer for Windows Phone er efterhånden møntet på ærkerivalens mangel på features.

Siri: I can't do that

I den seneste reklame er det Microsofts nye intelligente assistent Cortana, der bliver sammenlignet med Apples Siri. Cortana får blandt andet til opgave at sætte en alarm til at minde om at sige tillykke med bryllupsdagen til konen næste gang de ses - hvorefter Apples Siri siger "Åh, nej, det kan jeg ikke gøre..." Derefter følger et par opgaver mere, hvor Siri, nærmest deprimeret, må indrømme at være underlegen.

Hvor længe Microsoft kan være kålhøgen er dog tvivlsomt, for Apples iOS 8 lover en del forbedringer til Siri.

Se reklamen her