Masser af nye gadgets for gamerne I sidste uge blev en række nye produkter og gadgets til pc, konsoller og mobile enheder præsenteret på TechBrief i København. BT/Mutanten var naturligvis med og vi fandt en håndfuld produkter, vi kan få stor gavn af i 2014.

Det var tidligt jul for tech og gadget-fans i sidste uge, da en række nye spændende produkter blev præsenteret for pressen og derefter stod til fri afbenyttelse, så man kunne have dem i hånden. Vi fik derfor en stribe spændende produkter afprøvet og der var rigtig mange gode – og forskellige – bud på, hvordan der kan investeres på hardware-siden.

Spil-iscenesættelse   

Via en lille box kan du optage når du spiller op uploade direkte til Youtube
Via en lille box kan du optage når du spiller op uploade direkte til Youtube
Vis mere

En af de hurtigst voksende trends blandt gamere, er at optage sine spil, kommentere dem og smide dem online på Youtube. Der findes flere hundrede kanaler med ganske professionelle videoklip og værktøjet til at lave disse klip er f.eks. Hauppauge’s nye box, HD PVR Rocket. Man kan, ret let, koble boksen til enten sin PC eller konsol og så optage sine spil, mens man spiller dem. Medfølgende software gør det forholdsvis let at trimme sine klip, så man sidder med et professionelt resultat, der kan uploades direkte. Skal du også med ’på moden’, giver HD PVR dig hurtigt et professionelt look, når du skal iscenesættes på Youtube.

Controller til mobil-spil   

Moga – Du kan koble din mobil på Moga-controlleren og bruge den som håndholdt konsol
Moga – Du kan koble din mobil på Moga-controlleren og bruge den som håndholdt konsol
Vis mere

De fleste af os, har spil på mobilen og tablets og kender også til de begrænsede styremuligheder, vi tilbydes her. Moga kommer nu med en controller, der har været et stort hit i USA. Her kan du koble controlleren til den mobile enhed og bruges som et almindeligt joypad. De fleste mobiltelefoner kan endda sættes på controlleren, så det fungerer som f.eks. en Nintendo DS

Ingen firkantede skærm-øjne   

Ben Q præsenterede en ny flimmer-fri skærm, som bl.a. modvirker hovedpine
Ben Q præsenterede en ny flimmer-fri skærm, som bl.a. modvirker hovedpine
Vis mere

Hovedpine og trætte øjne er ofte konsekvensen af for mange timer foran skærmen, men vi fik præsenteret en række nye ’flimmer-fri’ skærme fra Ben Q, der skulle afhjælpe dette. Ben Q er kendt for at producere høj-kvalitets skærme, der bl.a. er meget populære til computerspil og deres nye flicker-free teknologi, er absolut væsentlig. Vi vender tilbage senere, når effekten er afprøvet gennem længere tid.

AMD overalt

Vi kunne ikke undgå at blive en smule imponeret over AMD’s præsentation af laptops og tablets, med processorer fra AMD. Eventet viste nemlig at AMD’s nye APU Processorer er med til at hæve niveauet betragteligt på den mobile scene.

…og strøm skal der til

Slutteligt skal lige nævnes universal-tilbehøret til den travle forretningsmand på farten. De fleste forretningsfolk kender til, at sidde et sted i verden med sin laptop – uden strøm. Fordi man lige glemte at få den rigtige adapter med, til det pågældende land. Det afstedkommer ofte en masse bøvl, før der kommer liv i maskinen igen. Med FSP’s lille lette Twinkle 65 (vejer kun 100 g.), får du en adapter, der virker til 99,9% af alle laptops og kan levere strøm i 157 forskellige lande.