Danske Lumigon er snart klar med deres første Android-mobil – med Android 4.0 og B&O-lyd.
Det var der en del, der smilede lidt af, da Lumigons første mobil, Lumigon T1 blev forsinket i så lang tid, at mange begyndte at så tvivl om Lumigons projekt. Det endte faktisk med, at Lumigon T1 blev så forsinket, at Lumigon besluttede sig for at droppe og i stedet satse på opfølgeren T2.
Lumigons direktør har selv kaldt Lumigon T1 for et testprodukt.
Læs også: Lumigon får intet foræret af de danske operatører
Alle, der havde forudbestilt T1 blev lovet, at de ville få Lumigon T2 i stedet for. Og det lader til at ske på den anden side af sommeren. I en mail, hvor Lumigon annoncerer, at de har opdateret deres website, hvor det mest interessante måske er, at hvis man Synes godt om deres Facebook-side, så får man et "specielt tilbud" på Lumigon T2 lige inden den sættes til salg.
Vi prøvede Lumigon T2 i Barcelona og blev faktisk ganske overrasket over den - på den gode måde. Her er et par af højdepunkterne:
* Lækkert design i rustfrist stål
* Kamera med 8 megapixel
* Android 4.0
* Fjernbetjeningsmuligheder
* Bevægelsesstyring
* ICEPower-lyd fra B&O
* NFC
Du kan læse hele artiklen med vores første test af Lumigon T2 her.
Det forventes, at Lumigon T2 får en pris på 4.400 kroner.