KØB PLUS!

Juleapps på godt og ondt

Lad det være sagt med det samme. Der er rigtig mange apps, som ikke kan få et anbefaler-logo, når man tager nissehatten på og kigger i bunken af juleapps.

Blandt de mange hundredetusinde apps, så er rigtig mange juleapps, der skal gøre det lidt dyrere at opholde sig i juleland. Gratis apps er der masser af, ligesom rigtig mange er henvendt til ungerne, men her stopper det rare og gode også, for vi skal meget hurtigt have koden til Apple-id'et frem, når der skal betales småsummer for snart sagt alle handlinger i disse sæsonprægede apps.

Her er en håndfuld apps, som alle har lidt sne og jul på, og som trods alt ikke flår budgettet fuldstændigt – faktisk kan et par af dem hjælpe dig, når du skal have julen og gavekoordinationen til at hænge sammen.

Læs også: 7 fængslet for 'operation iPad-nyre'

Julegaveidéer

Du er helt på bar bund, og du aner ikke, hvad far skal have – den kender du måske, og skal der andet end en ny pibe eller et nyt slips i pakken i år, så kan du i ro og mag finde gode ideer, der kan passe til ham i denne app. Indtast alder og køn og om det er kæreste eller familie/ven, og så dukker der en masse ideer op.

Desværre er denne app ikke bundet til sider, hvor du kan købe alle sagerne, så du må stadig i gang med selv at klare den sidste ideudvikling. Og så lugter den rigtig meget af, at den ikke er udviklet i Danmark, og at man har sparet en del på oversættelserne.

Brug den som inspiration, hvis du har 7 kroner, der skal brændes af, men lad den ligge, hvis du har bare den mindste ide om, hvad du vil give af gaver.

Det er en gratis app, der dog koster 7 kroner, hvis du vil have gode tips ud af den – igen er det fesent, at man ikke kan undgå at have kontokortet fremme, når man vil bruge juleappen.

Link til App Store

Ønskeliste online

Man kender det fra bryllupper og runde fødselsdage - at man kan oprette en ønskeseddel i en butikskæde, så man undgår at få dobbelt-op på alle de dyre fade og de fesne rullekraver. Ideen er den samme i denne app, hvor man i stedet for at lægge sedlen ind i butikkerne blot deler ønskerne med alle dem, som man er på gave med. Det kræver selvfølgelig, at alle de andre også lige henter denne app, hvis man vil være helt opdateret på hinanden, men det er også muligt at sende ønskesedlen med mail direkte fra appen, og så kommer det til at se lidt mere tjekket ud end bare en lang remse....

Pris: 7 kroner til iPhone

Link til App Store

Find flere anvendelige juleapps her.

Læs også: