Det kan let koste mere end tusinde kroner at få din iPhone repareret på et værksted, hvis du vil have originale reservedele. Mens du kan nøjes med at slippe det halve, hvis du blot vælger de uoriginale reservedele.

Men der bliver ofte snydt med reservedele, advares der nu mod, og det hænder, at værksteder lover originale reservedele uden at installere dem senere, forklarer indehaver af Phonefactory, Lasse Fall-Clausen, der netop reparerer iPhones.

LÆS ARTIKEL: Stikprøver afslører fup med iPhone-reparationer

- Originale reservedele er som regel de dyreste, og man kan derfor ende med at betale for meget for uoriginale reservedele. Uoriginale dele overholder ofte ikke de nødvendige specifikationer med dårligere Apple-produkt til følge. Udover det ovenstående problem ses det desværre alt for ofte, at der bliver stjålet originale dele ud af iPhones, når disse er til reparation på et af de helt billige værksteder, forklarer Lasse Fall-Clausen.

Desværre findes der mange sorte får i branchen og Phone Factory ønsker at gøre op med dette.

- Der mangler stadig den rette fokus på dette emne, hvilket kan medføre ganske ubehagelige konsekvenser for den enkelte. Vi ønsker at gøre op med dette problem og give den nødvendige tryghed for at reparationer bliver udført på bedste vis, siger Lasse Fall-Clausen.

LÆS ARTIKEL: Sådan tjekker du selv snyd med din iPhone

Selvom garantien fra Apple frafalder efter reparationen af et Apple-produkt, har Phone Factory fundet en måde at løse dette problem på. De vil nemlig give to års garanti på de reparationer, der foretages, og desuden benyttes udelukkende originale reservedele. Andre værksteder giver også to års garanti ved reparation