Alle er enige om, at den næste iPhone, iPhone 6 kommer i to udgaver, en med skærm på 4,7 tommer og en med skærm på 5,5 tommer.

Apple har naturligvis intet afsløret selv, men derfor afholder al verdens analytikere sig ikke for at påstå, at Apple altså har planer om to udgaver af deres populære mobil – og det endda med store skærme.

Men måske Apple prøver at tage munden for fuld. De skulle i hvert fald have problemer med at få skærmen på specielt udgaven med 5,5 tommer stor skærm til at opføre sig ordentligt.

Skærmen er lavet af safirglas siger rygterne og det skulle være ekstra hårdfør, men Apple skulle opleve problemer ved netop stød og slag på skærmen.

Samtidig betyder den nye skærmteknik også, at skærmen ikke reagerer så godt og præcist på tryk som normalt. Problemerne med skærmen gør, at produktionen af iPhone 6 kan blive forsinket og at udgaven med 5,5 tommer skærm bliver forsinket.

Her bliver safirglasset til iPhone 6 testet, hvilket ser ud til at være særdeles hårdfør.

Man forventer, at iPhone 6 lanceres til september.


Læs også:
Så smart spiller iOS 8 sammen med Mac