"Lets go Ipad"
Medarbejderne i Apples forretning på 14. street i New York gjorde deres til at piske stemmningen op blandt de hundredevis af spændte Apple fans, der hele natten havde ventet foran butikken.
Og her kort tid efter de første eksemplarer af det nye Apple familiemedlem er blevet solgt til de amerikanske forbrugere, er reaktionerne blandede.
På avisen New York Times hjemmeside blogger avisens reportere om reaktionerne fra de første Ipad ejere. Og selv inden de nye Ipad ejere har haft tid til at teste teknikken er der skarpe holdninger til den nye Apple gadget:
- Det her er som Star Wars for Apple nørder.
- Hvorfor give 1000 dollars for noget der er gammeldags om en måned?, Lød det blandt andet ude foran Apple forretningen på 5. Avenue i New York.
Og ved forretningen på 14. street var en nyslået Ipad ejer så træt ovenpå en lang nat i kø, at han slet ikke orkede at åbne pakken med det nye Apple legetøj.
- Jeg er skal bare hjem og sove, det bliver først senere, jeg pakker den ud.
Videoer på Youtube
Langt de fleste Ipad ejere har drejet deres nye gadget ud af indpakningen, og på youtube strømmer det lige nu til med videoer af Ipads der forlader deres indpakning.
Se en Ipad komme ud af boksen- Klik her
Der er endnu ikke fastsat nogen dato på, hvornår Ipadden kan købes i Danmark. Prisen forventes at blive mellem 3500 og 4000kr

























