Hvilken Facebook-type er du?

Hvilken Facebook-type er du? - 1

(Foto: Chris Jackson) Se stort billede

Se hvad dine statusopdateringer fortæller om dig.

DEBAT: HVAD MENER DU OM FACEBOOK?

'Julie skal til Madonna koncert i parken! Juhu!!'

Den evige strøm af mere eller mindre anvendelig information hober sig op på din Facebook-profil. Men din statusopdatering på Facebook afslører mere om dig selv, end du regner med. Nederst kan du se listen over de forskellige typer, der findes på det sociale netværksted Facebook.

En hjemmeside der på bare fem år er gået fra at være en ung, amerikansk studerendes ide til at være en verdensomspændende megasucces med 150 millioner brugere.

Og internetsuccesen er heller ikke gået danskernes næser forbi. Med 1,8 mio. profiler fører vi an som verdens facebook-nation nummer ét. Men det kommer ikke bag på kommunikationsrådgiver Henrik Byager.

- Facebook passer perfekt til vores hyggelige og uformelle måde at være på. Danskerne er et sjovt folkefærd. Vi er ikke særligt åbne over for fremmede, vi møder på gaden, men ligeså snart de kommer ind ad havelågen, så er vi de mest venskabelige mennesker. Og den form for hygge og foreningsfællesskab, der er en af grundpillerne i den danske folkesjæl, har vi nu fået i elektronisk form, og så går det stærkt. I dag er det næsten sådan, at man skal have en grund til ikke at være på Facebook, siger Henrik Byager.

Blandt brugerne er en lang kendisser, der har taget det nye mødested til sig. I tirsdagens udgave af B.T. kan du læse meget mere om, hvordan de kendte bruger deres profiler, og hvad du skal være opmærksom på.

Her ses de ni facebook-typer:

Type 1: Fra Hverdagens trummerum
'Camilla bager brød og glæder sig til festen i aften.'
Betyder: Jeg er i live

Type 2: Se mit spændende liv
'Gurli rejser til N.Y. i morgen for at holde foredrag i forfatter-sammenslutningen.'
Betyder: Så vigtig er jeg

Type 3: De politiske statements
'Niels er i Obamamode.'
Betyder: Jeg kan tage stilling

Type 4: Den nostalgiske jagt på fortiden
'Tina har netop fået kontakt med tre gamle klassekammerater fra Folkeskolen. Viiiilldt. Send gerne gamle fotos.'
Betyder: Jeg drømmer mig tilbage

Type 5: Den Blå Avis
'Martin rykker teltpælene op og flytter til Odense. Hvem kommer først med et tilbud om en god andelslejlighed?'
Betyder: Jeg er altid på jagt efter et godt tilbud

Type 6: Den lommefilosofiske
'Grethe har netop erfaret meningen med budskabet om, at livet skal leves forlæns men forstås baglæns.'
Betyder: Jeg kan tænke store tanker

Type 7: Den kommercielle - køb i min butik
'Jørgen har netop åbnet egen designvirksomhed og inviterer alle sine venner på besøg på den nye hjemmeside.'
Betyder: Jeg har ingen skam i livet - køb!

Type 8: Den selvironiske selviscenesættelse
'Line har haft en 'fantastisk' dag - først glemte hun sit dankort derhjemme, knækkede stilethælen på vej op i bussen, kom for sent til mødet med chefen, spildte kaffe over den nye rapport og kom for sent over i børnehaven for at hente Alfred. Men nu hygger vi alle med hjemmebagt kage.'
Betyder: Jeg er bare for lækker

Type 9: Ingen statusopdateringer
Betyder: Jeg er for fed til Facebook

Kilde: Henrik Byager og Jyllands-Posten

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: