Mobiltelefoner i dag kan mange ting og er efterhånden blevet den ting, som ingen af os kan undvære. Ny undersøgelse viser nu også, at mange faktisk hellere vil røre ved deres mobiltelefon end ved deres kæreste.

Til spørgsmålet om, hvorvidt man helst vil undvære intimkontakt eller deres smartphone i en periode på tre måneder, svarer 32 procent af kvinderne, at de hellere vil undvære intimkontakt, mens 25 procent af mændene svarer det samme.

Undersøgelsen viser også, at mænd og kvinder ikke har helt samme tilgang til, hvornår det er i orden at tage sin telefon frem. Generelt synes danske kvinder nemlig, at det er mere uhøfligt at bruge sin smartphone i sociale sammenhænge end mændene gør. 80 % af de adspurgte kvinder synes eksempelvis, at det er uhøfligt at hive telefonen frem under en date, hvorimod ti procent færre, altså 70 % af mændene, synes det samme.

LÆS OGSÅ: Tjek inden du køber: Billig mobilabonnement til børn

Psykolog og parterapeut, Sanne Linke Møller, fortæller, at alt afhængig af hvordan man bruger sin smartphone, kan den have enten en positiv eller en negativ effekt på parforholdet.

»En af de største grunde til, at par glider fra hinanden er manglende kontakt. Her er en smartphone jo et oplagt værktøj i dagligdagen. Det er let at sende en hurtig sms, mens man er på arbejde, og på den måde vise sin kæreste, at man tænker på ham eller hende. Når man så mødes med sin partner, er det til gengæld vigtigt, at huske at lægge telefonen væk,« forklarer Sanne Linke Møller.

LÆS OGSÅ: Danmarks bedste mobilabonnement til familier

Noget andet, der kom frem ved undersøgelsen var, at 75 procent af de adspurgte kvinder ville panikke, hvis de ikke kunne finde deres mobil - det kunne være interessant at høre, hvor mange der ville panikke, hvis de ikke kunne finde kæresten.

59 % af de adspurgte mænd mener, at de ville føle panik, hvis telefonen gik hen og forsvandt.