Amphiro B1 er en vandmåler, der skal gøre det nemmere at holde styr på, hvor meget varmt vand du bruger, når du står under bruseren.

Gode, varme ture under bruseren kan hurtigt vise sig at blive en dyr fornøjelse, når den årlige vand- og varmeopgørelse tikker ind. Det kan nemlig være svært at holde styr på, hvor meget vand der løber gennem bruseren, men Amphiro B1 forsøger nu at gøre den opgave væsentligt nemmere.

Amphiro B1 fungerer som en lille grænsekontrol på din bruseslange, hvor vandmasserne og temperaturen bliver målt. De informationer bliver brugt til at beregne mængden af energi, din husstand bruger på at levere varmt vand til brusebadene.

B1 informationerne bliver præsenteret i kort form på et lille display, og så bliver de overført til tablet, computer eller smartphone ved hjælp af Bluetooth.

Se hvordan Amphiro B1 virker her.

B1 er endnu kun et Kickstarter-projekt, men det økonomiske mål for vandmåleren er allerede nået, og Amphiro har tidligere sendt en lignende model, A1, på gaden efter en succesfuld crowdfunding-kampagne. Derfor er der gode chancer for, at Amphiro holder tidsplanen og sender B1 på markedet til juni. I Europa vil prisen vil være ca. 550 kroner.