Næsten hver tredje svarer i en ny undersøgelse, at det er pinligt, når rejsekort-indtjekningsmaskinen laver en høj lyd, fordi man ikke har flere penge tilbage på rejsekortet.

Tog, der ikke går til tiden, overfyldte metroer og busser, der ’vugger’ køresygen ind i os.

At tage offentlig transport kan være forbundet med en del stress og jag. Men det er ikke den eneste ubehagelighed, der kan være ved at rejse med kollektiv trafik.

Med rejsekortet i hånden udsætter vi også os selv for at blive ydmyget.

Knap hver tredje dansker, der benytter sig af rejsekortet, synes nemlig, det er flovt, når de forgæves forsøger at checke sig ind med kortet. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har udarbejdet for BTMX.

Hvis der ikke er penge nok på ens rejsekort, brokker indtjekningsmaskinen sig nemlig både via tekst på skærmen, men i særdeleshed ved at give en høj advarselstone.

»Jeg kan udmærket godt forstå, at folk kan føle, at de bliver socialt udskammet. Lyden fra maskinen bidrager nemlig til det, man kalder for social stigmatisering. Altså at man får tydeligt tegn på, at man ikke følger kollektivets regler, og på den måde bliver udstillet som udenfor fællesskabet,« siger den danske kultursociolog, Emilia van Hauen og tilføjer:

»Det er en lidt voldsom måde at benytte sig af overfor afvigerne.«

Hun fortæller, at der er kommet langt flere kontrolforanstaltninger i samfundet, men det er ikke normalt, at vi bliver ’opdraget’ gennem høje advarselslyde på den måde.

»Når vi stjæler fra en forretning, går alarmen som regel. Men sådan en er vi jo kun vant til, når vi har gjort noget virkelig ulovligt. Det har man ikke, når man blot forsøger at checke ind med rejsekortet. Alarmlyde er jo ret genkendelige for alle og nok overdrevne i dette tilfælde,« siger Emilia van Hauen.

Indtjekningsmaskinens indiskretion er dog ifølge sociologen ret effektiv.

»Det er en super effektiv måde at få folk til at makke ret på. Har man først stået i en situation, hvor man bliver afvist af maskinen, har de færreste lyst til at stå i den igen. De skal nok fremover huske at have penge på kortet,« siger hun.

Kun 35 procent svarer i undersøgelsen, at de ikke synes, det er pinligt, når rejsekort-indtjekningsmaskinen laver en høj lyd, fordi der ikke er flere penge tilbage på rejsekortet.
Kun 35 procent svarer i undersøgelsen, at de ikke synes, det er pinligt, når rejsekort-indtjekningsmaskinen laver en høj lyd, fordi der ikke er flere penge tilbage på rejsekortet.
Vis mere

Men Emilia mener dog, at der er andre – lige så effektive måder – at få folk til at overføre penge til deres rejsekort.

»Det er ikke nødvendigt med en offentlig udskamning på den måde. Hvis folk kom til at checke ind uden penge på kortet og fik en bøde tre gange i træk, så er jeg overbevist om, at man fremover sørger for at læse på indtjekningsskærmen,« siger hun og tilføjer:

»Måske skulle Rejsekort A/S overveje en lidt mildere løsning.«

Men det vil Rejsekort A/S ikke.

»Den høje lyd ændrer vi nok ikke, idet vi så ellers ikke kan advare kunden om, at han ikke har penge nok på sit rejsekort til at starte en rejse, siger markedschef for Rejsekortet,« Thomas Boe Bramsen.

Han ser den høje advarselstone som en god service.

»Vi vejleder kunderne via tekst på skærmen og et lydsignal, så kunderne undgår at påbegynde en rejse, uden de er korrekt checket ind,« siger Thomas Boe Bramsen.

Han fortæller, de har erfaringer med, at kunderne ikke læser, hvad der står på skærmen, og derfor er lyden altså nødvendig.

Til gengæld har de ingen erfaringer med kunder, der synes, det er flovt at blive mødt af advarselstonen på indtjekningsmaskinen.

Thomas Boe Bramsen påpeger desuden, at de rejsende bliver advaret ”blidt” før mødet med den opdragende advarselstone:

»Når kunden checker ud, og vedkommendes saldo er under 50 kroner, får man en speciel tre-klangs lyd fra kortlæseren. Det skal minde kunden om, at vedkommende skal huske at tanke sit rejsekort op, inden næste rejse. Sådan kan kunden undgå den høje lyd ved næste indtjekning.«