Keecker er mobil underholdningscenter, der og levere billeder, musik, video og alt muligt andet, der hvor du er.

De dage, hvor computeren står på eller under skrivebordet i hjemmekontoret er ved at være ovre. Fremover kan computeren selv følge med os rundt i huset. Android computeren, der hedder Keecker, er udstyret hjul, og kan endda selv køre rundt. Det er praktisk, når man for eksempel vil se en film i stuen. Så kan Keecker bruge sin indbyggede projektor og højttaler til at vise billederne på væggen og spille hele stuen op. Keecker bruges med Android enheder, så man kan også bruge projektoren til at få vist sin browser i storformat på væggen. Eller man spille mod vennerne. I introvideoen kan man se fire venner spille racerspil, hvor de hver bruger deres mobil til at styre bilen, og Keecker viser de fire spilleres skærmbillede på væggen.

Overvågning af hjemmet

Ud over underholdningen kan Keecker også sørge for at holde øje med hjemmet, når man selv er ude. Her kan man tjekke Keecker derhjemme via nettet og se, om alt er som det skal være. Keecker tjekker samtidig løbende klimaet i boligen, så man kan holde øje med luftfugtighed, CO2 niveau og temperaturen, hvilket kan være relevant, hvis man har luftvejssygdomme. Keecker er ikke helt færdigudviklet endnu, men udviklerne forventer at prisen kommer til at ligge omkring 4.000-5.000 dollar eller cirka 22.000 til 27.000 kr. Dermed bliver det nok kun de mest velbeslåede Android fans, der kommer til at smide penge efter Keecker i første omgang. Se det rullende underholdningscenter i aktion her.