Vinderen af priskrigen er fundet

Her er iPhone 4 billigst

US-IPHONE4

(Foto: David Paul Morris) Se stort billede

Der er kæmpe forskel på priserne, hvis du vil have dig en iPhone 4. Se her, hvordan du får den billigst.

Den lille smartphone kan købes med abonnement fra Telenor, Telia og 3 Mobil. Den kan købes uden abonnement fra Apple-butikker som Humac og Eplehuset.

Her er minimumspriserne, du skal af med, alt efter hvor du køber din iPhone. Læs konklusionen nederst på siden.

Hvis du køber hos Telia:

iPhone 4 16 gb: 7.577 kroner efter 6 måneder*.
iPhone 4 32 gb: 8.297 kroner efter 6 måneder*.

Der er en bindingsperiode på 6 måneder.

Inkluderer:
300 minutters fri tale (gratis tale til Telia-kunder)
Gratis sms og mms.
10 gb. fri data.

Telia har valgt ikke at give tilskud til mobilen i modsætning til 3 Mobil og Telenor. Til gengæld er abonnementet ikke unaturligt højt de første seks måneder.

*Det er op til køberen selv, om han vil betale det hele på en måned eller over en periode på op til 24 måneder. Det ændrer dog ikke på den samlede pris.

Telias udbud er klart det dyreste.

Hvis du køber hos 3 Mobil:

iPhone 4 16 gb: 4.942 kroner efter 6 måneder.
iPhone 4 32 gb: 5.742 kroner efter 6 måneder.

Der er en bindingsperiode på 6 måneder.

Inkluderer:
5 timer fri tale (derefter 60 øre pr. minut. Fri taletid til andre 3-kunder)
Gratis sms og mms. 
20 gb. fri data.

I forhold til pakkens indhold er 3 Mobil den billigste løsning. Telenor sælger en billigere iPhone, men deres abonnement er uden fri taletid og har kun 1 gb. fri data.

Hvis du køber hos Telenor:

iPhone 4 16 gb: 4.674 kroner efter 6 måneder.
iPhone 4 32 gb: 5.474 kroner efter 6 måneder.

Der er en bindingsperiode på 6 måneder.

Inkluderer:
79 øre pr. minut i tale. 
Gratis sms og mms.
1 gb fri data.

Denne pakke er den billigste af Telenors pakker. Det er også den billigste måde at få fingrene i en iPhone 4. Til gengæld er pakken meget skrabet i forhold til 3 Mobil og Telias abonnementstilbud.

Hvis du vil have et abonnement fra Telenor, med nogenlunde samme indhold som 3 Mobil og Telias, ser prisen anderledes ud:

iPhone 4 16 gb: 6.074 kroner efter 6 måneder.
iPhone 4 32 gb: 6.674 kroner efter 6 måneder.

Der er en bindingsperiode på 6 måneder.

Inkluderer:
60 timer fri tale.
Gratis sms og mms. 
Fri data.

Hvis du køber uden abonnement:

iPhone 4 16 gb: 4.699 kroner.
iPhone 4 32 gb: 5.499 kroner.

Her er der så ingen binding, og du skal have et abonnement i forvejen. Prisen er lav i forhold til priserne fra Telia, Telenor og 3 Mobil, men med i deres pakkeløsninger får du også seks måneders abonnement.

Derfor skal du lægge seks måneder af dit nuværende abonnements pris oven i købet for at sammenligne priserne.

Eksempel:
Hvis du har et abonnement, der koster 399 kroner om måneden, og du køber en ny iPhone 4 16 gb. uden abonnement, skal du i alt af med 7.093 kroner på seks måneder. Det betyder, at denne løsning kun er billigere end Telias udbud. Ikke 3 Mobil og Telenors.

Konklusion:
Den billigste løsning med et bæredygtigt abonnement finder du hos 3 Mobil. Går du udelukkende op i pris og ikke abonnementets indhold, fås den billigste iPhone 4 hos Telenor.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: