Apples iPhone er ret let at gå til, og det meste er lige til at finde ud af. Ikke desto mindre er der nogle funktioner, du måske ikke har opdaget. Vi har samlet nogle af de bedste - vi lover, at der er mindst et par stykker, du kan bruge til noget!

1. Sluk for 3D Touch
Det kan godt være, Apple synes 3D Touch er den fedeste opfindelse siden lynlåsen, men for mange brugere er det ikke bare lige meget, men nærmest et irritationsmoment. Heldigvis kan du slå 3D Touch fra.
Du gør sådan:
1.    Gå til indstillinger > Generelt > tilgængelighed
2.    Her finder du en knap, der slår 3D Touch til og fra

LÆS OGSÅ:

2. Gør din tekst mere interessant
Brug fed, kursiv og understreg i forskellige apps ved hjælp af en pop up menu.
Du gør sådan:
1.    Vælg den tekst, du vil formattere i eksempelvis mail
2.    Vælg det ord eller den tekst, du vil ændre formattering på
3.    I pop up menuen ”kopier/sæt ind” trykker du på pilen og vælger et format til den tekst, du har valgt.

3. Skjul, hvad du gør på nettet
Der kan være mange grunde til at ville holde det lidt ind til kroppen, hvad man gør på nettet. (Pornhub, anyone?) Men du kan sagtens browse hemmeligt på din iPhone også.
Du gør sådan:
1.    I Safari vælger du menuen med de to firkanter.
2.    Tryk på ”Privat”. Dine åbne faner deles ikke til dine andre enheder, og alle fanerne lukkes igen når du slår privat browsing fra igen.

LÆS OGSÅ:

4. Lås fokus og eksponering
Når du starter kameraet, ved du sikkert, at du kan fokusere og styre eksponeringen ved at trykke på motivet. Men når du flytter telefonen ændrer telefonen igen fokus og eksponering. Men hvis du vil ”låse” eksponering og fokus, er det faktisk meget let.
Du gør sådan:
1.    Tryk på det sted på skærmen, hvor du vil have fokus.
2.    Hold fingeren på stedet indtil der dukker en gul bar op i toppen af skærmen – eksponering og fokus er nu låst og du kan flytte telefonen

5. Hvornår blev den SMS sendt?
Hvis du har brug for at vide, hvornår en specifik SMS er sendt eller modtaget, er der en let måde at se det på.
Du gør sådan:
1.    Gå ind i den SMS tråd, du gerne vil have et overblik over.
2.    Swipe ind fra højre side af skærmen – så dukker tidspunkterne for de sendte og modtagne SMS’er op.
Få resten af guiden hos iNPUT her.

Artiklen blev udgivet i samarbejde med iNPUT

LÆS OGSÅ: