Skal dit barn have sin første eller en ny mobil? Det kan være svært at vide, hvad man skal gå efter og hvorfor. Vi guider her til fem gode mobiler til børn, der giver børnene en god mobiloplevelse, der samtidig ikke smadrer jeres budget.

For det første skal man afdække, hvad ens børn egentlig skal bruge en mobil til. Hvis det bare er for at ringe og sms’e, så behøver man strengt taget ikke en smartphone, men kan nøjes med en billig mobil til et par hundrede kroner. På den anden side kan jeg næppe forestille mig, at børn i dag vil spises af med en helt almindelig ”dum” mobil.

Børn i dag er fremme i tech-skoene, og ved godt hvad der rører på sig. Formentlig plager de om at få en iPhone, men den er altså ikke på vores liste over telefoner, vi vil anbefale til din barn eller dine børn. Den er ganske enkelt for dyr og kan sagtens udgøre en trussel mod dit barn, da den vil være eftertragtet blandt bøller og kriminelle.

Børn i dag bruger mobilen til spil, musik, film og alt det sociale. Hertil er smartphonen også begyndt i folkeskolen og blevet et ofte anvendt værktøj i undervisningen.

Vi guider her til de fem bedste smartphones lige nu til børn ud fra disse kriterier:
•    God skærm – Man må formode at de vil se video på Youtube
•    Brugervenlig – skal være let at bruge
•    God netopkobling – ellers er det jo ikke sjovt at være online
•    Adgang til sociale medier – Facebook, Instagram, Snapchat og så videre
•    Billig! – Børn passer ikke nær så godt på mobilen som voksne!

Læs hele guiden til de bedste mobiler til børn – her kan du også se, hvor du kan købe telefonerne billigst.

Nokia Lumia 635 – Frisk mobil med enkel brugerflade

En Windows Phone med smarte apps, friske farver på både cover og brugerflade. Skærmen er 4,5 tommer med fin skarphed. Den er samtidig ret let at bruge og gå til med en ret stramt opsat brugerflade.

Huawei Ascend Y530 – En god begynder mobil

En virkelig billig Android-mobil, der takket være Android kan alt det, de unger kræver af en mobil i dag. Den har mulighed for at opsætte en simpel brugerflade til nybegynderen og er dermed dejlig børnevenlig. Adgang til mange apps og har udmærket skærm.

Samsung Galaxy S3 Mini – En billig smartphone

Det er ikke den nyeste mobil på markedet i dag, men den gør det stadig godt til en virkelig skarp pris. Fin skærm og er generelt udstyret med mange gode sager til optimal brug for børn.

Sony Xperia E3 – Billig Android med 4G

En virkelig billig mobil med Android og 4G, så ungerne ingen problemer vil opleve på nettet. Et udmærket kamera på 5 megapixelkamera, skærm på 4 tommer med acceptabel skarphed og flere af Sonys egne tjenester, blandt andet til musik.

LG Optimus F5 – god skærm og 4G

LG har en ganske udmærket mobil til børn med Optimus F5. Den har skærm på 4,3 tommer med god skarphed, man surfer på nettet med 4G og tager billeder med 5 megapixel.


Læs også: Sådan finder du billigt mobilabonnement til børn