Actionkameraet GoPro får nu et påspændingsbånd til hunde, så du kan se, hvordan menneskets bedste ven oplever verden.

Har du nogensinde overvejet, hvordan verden ser ud for din hund? I så fald kan du nu få svaret med hjælp fra actionkameraet GoPro. Virksomheden bag kameraet lancerer nemlig en sele til at fastspænde kameraet til de firbenede venner, og så kan du ellers få et direkte indblik i Fidos hverdag.

Selen med navnet Fetch gør det muligt at spænde kameraet fast på ryggen eller brystet af både små på ca. 7 kg. og store hunde på ca. 55 kg.

Prisen for Fetch er 599 kroner, og du kan købe selen på GoPros hjemmeside. Det lyder måske dyrt, men ifølge GoPro får du en særdeles holdbar sele og stativ, der kan modstå vejr, vind og rullen rundt i mudderet. Se mere til kameraselen her.