Googles selvkørende bil er blevet godkendt til kørsel på offentlig vej, og de første udgaver ruller ud på vejene i Californien til sommer.

Planlægger du en ferie til Californien til sommer, kan du risikere at møde denne lille futuristisk udseende bil på vejen. Det er Googles selvkørende bil, og den er netop blevet godkendt til kørsel på offentlig vej, skriver Google på sin blog.

Bilen er designet til at skulle kunne køre helt uden menneskelig indblanden. Derfor har den oprindeligt ikke noget rat. De modeller, der får lov at køre på offentlige veje, skal dog udstyres med både rat, speeder og bremsepedal – og for en sikkerheds skyld er topfarten kunstigt sat til 25 mph – omkring 40 kilometer i timen.

Denne selvkørende Google-bil benytter samme teknologi, som Googles bredere forsøg med selvkørende biler; den teknologi som kan bygges ind i eksisterende biler, såsom Lexus RX450h SUV. Disse Lexus-modeller har kørt på offentlige veje i et stykke tid og har for nyligt skabt en del polemik på grund af en række uheld.

Chris Urmson, der leder projektet hos Google, forsvarer dog Lexus’en og siger, at alle 11 uheld har været små, samt at “den selvkørende bil ikke en eneste gang har været årsag til uheldene”.

Både Google og Teslas Elon Musk hævder, at selvkørende biler vil være tilgængelige til offentligheden i 2020. Musk hævder endda, at Teslas kommende 2015-modeller vil være i stand til at være selvkørende 90 procent af tiden.

Se en video-introduktion af Googles selvkørende lille bil hos iNPUT.

Du kan læse mere om ny teknologi, hvis du henter magasinet iNPUT - det er 100 procent gratis til tablets og telefoner.

Her til iOS.