Google Nexus 7: Ekstrem billig tablet lanceret

Google lancerede i går den ekstremt billige Android-tablet Nexus 7.

Af Michell Bak, Mobil.nu

Skærmen er 7 tommer stor og har en opløsning på 1280 x 800 pixel. Processoren er en quad-core Tegra 3 fra Nvidia, så den har masser af hestekræfter til spil. Modellen har et frontkamera til videochat.

Der er desuden Wi-Fi, Bluetooth, NFC, gyroskop, kompas og accelerometer. Batteriet skal kunne holde i 9 timers HD-videoafspilning eller 300 timers standby. Den vejer 340 gram.

Se masser af billeder af Google Nexus 7 her.

Kunder i bl.a. USA kan i dag forudbestille Nexus 7 til en pris på 199 dollars – modsvarende til 1.200 kroner – for 8 GB lagerplads. Den fås også i en større udgave med 16 GB lagerplads. Hvis man køber en Nexus 7, får man desuden også 25 dollars til Google Play, som kan bruges på f.eks. apps og spil.

Tabletten forventes at blive lanceret i midten af juli, og umiddelbart vil Danmark ikke være blandt de første lande til at få Nexus 7. Så skal du et smut til USA i sommerferien og vil prøve kræfter med den nye tablet, så har du altså chancen for at blive blandt de første i Danmark til at få fingre i tabletten.

I går blev det nye Android 4.1 også lanceret – læs alt om det her.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her