Google gør det nu lidt mere attraktivt at købe en Chromebook. Køber du en af Google-computerne, får du 1TB gratis hukommelse på Google Drive.

Chromebooks har ikke fået en fantastisk modtagelse af forbrugerne. Noget tyder på, at Google ikke har helt nemt ved at afsætte computerne, for nu tilbyder søgegiganten nye Chromebook-ejere 1TB gratis hukommelse på Cloud-tjenesten Google Drive.

Chromebooks er Googles egne computere, der foruden Googles eget styresystem kun råder over en 16 GB SSD-harddisk. Det skyldes, at computerne er beregnet til konstant at være på internettet, hvor du kan bruge Googles internetbaserede apps.

16 GB bliver dog hurtigt fyldt op med musik og billeder, men det kan 1 TB ekstra hukommelse altså råde bod på. Nye Chromebook-ejere får dog kun glæde af den ekstra hukommelse i to år, hvorefter de igen må betale de 60 kroner om måneden, som 1TB koster hos Google.

Overvejer du at anskaffe dig en Chromebook? Læs iNPUTs anmeldelse af en Toshiba-Chromebook her.