Udfaser support til IE6

Google dropper gammel Explorer

Google Kina hovedkvarter

Googles hovedkvarter i Beijing, Kina. Se stort billede

Fra 1. marts kan du ikke længere bruge blandt andet Google Docs, hvis du kun har browseren Internet Explorer 6 på din computer.

Google tager konsekvensen efter at det er kommet frem, at netop den ni år gamle browser IE6 var 'hullet', som kinesiske hackere brugte til at få adgang til systemkritikeres Gmail-konti. En affære som har fået giganten Google til at true med at trække sig helt ud af Kina.

Ifølge BBC advarer Goggle om, at både Google Docs (en pendant til Microsoft Office) og Google Sites (hvor brugerne selv kan lave deres egne hjemmesider), fra 1 marts ikke længere vil fungere optimalt på Internet Explorer 6.

Microsoft indrømmer, at firmaet har været klar over sikkerhedsrisikoen ved IE6 siden september sidste år, og havde planlagt at 'lappe hullet' med den månedlige opdatering af browseren i februar i år. Dén proces er dog blevet fremskyndet med tre uger, og en opdatering ligger allerede klar.

Microsoft anbefaler alle deres kunder at opdatere hurtigst muligt, eller alternativt skifte til de nyere browsere IE7 eller IE8.

Sagen har ikke gavnet Microsoft, hvis browser længe er blevet udfordret af Mozillas Firefox, ikke mindst i Europa. Her har Explorer en markedsandel på 45 procent, mens Firefox er lige i hælene med 40 procent.

Ifølge webanalysefirmaet StatCounter, har Firefox endda overtaget førertrøjen i Tyskland og Østrig, hvor den er den mest populære internetbrowser. Firefox har fornylig lanceret version 3.6 af deres gratis open-source browser.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: