Den nye iPhone 4 rammer om få timer det danske marked, og det er ikke bare godt nyt for tekniknørder.
Også dem, der ønsker at føre en fræk videochat med en pornomodel over telefonen begynde at glæde sig.
Indtil nu har producenten Apple gjort sit yderste for at forhindre pornoindustrien i at gøre indtog på deres produkter. Men på den nye iPhone findes videochatten 'Facetime', der gør det muligt for begge parter at se hinanden, når der tales sammen.
Flere selskaber tilbyder nu, at man igennem den tjeneste kan ringe op til en pornomodel, der vil servicere med en hed snak, ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Det giver en virkelig personlig fornemmelse - fra din mobil til hendes, siger Quentin Boyer, der er talsmand for pornofirmaet Pink Visual til bureauet.
Det bliver dog en lettere dyr fornøjelse, hvis man skulle have den tilbøjelighed. En fræk kvinde på skærmen vil koste omkring 30 kroner i minuttet.
I øjeblikket leder flere producenter ivrigt efter kvinder, der er villige til at tilbyde ydelsen til iPhone-brugere.
Butiksprisen på den nye udgave af iPhone bliver i Danmark 4699 kroner for 16 GB hukommelse og 5499 kroner for 32 GB hukommelse.




















