Det er naturligvis et amerikansk firma, der sender en luftballon op i 20.000 meters højde, hvor den spreder asken fra afdøde.

Det kan være svært at finde den rigtige måde at sige farvel til afdøde venner eller familie. Men Amerikanske Mesoloft mener selv, at deres løsning er fremragende. Den går i al sin enkelthed ud på, at asken fra en kremeret person bliver sendt til himmels med en speciel luftballon. Når den rammer cirka. 23.000 meters højde, spreder ballonen den afdødes aske ud, så den kan svæve ud over verden.

Dyr oplevelse


Der findes flere forskellige måder at sende afdøde af sted på. Den billigste måde er at betale 2.800 dollars og sende asken til Mesoloft. Så sørger de for at sende asken af sted med ballon. Så ser man altså ikke selve opsendelsen live, men Mesoloft har et GoPro kamera til at optage hele rejsen. Når den afdøde så er sendt af sted, kan familien få tilsendt videoen af den sidste rejse. Hvis det skal være mere personligt, kan man også selv står for at sende den afdøde af sted. Det koster 7,500 at få dronen sendt hjem, så man selv kan tage afsked. Her kan man oven i købet få en bog med billeder fra opsendelsen, og så har man selvfølgelig videoen, så man kan genopleve rejsen igen og igen.

Ingen sundhedsfare fra asken


Ifølge Mesoloft er der ingen sundhedsfare ved at smide folks aske ud i atmosfæren. For kremering foregår ved så høje temperaturer, at der faktisk kun bliver ren aske tilbage. Vi er dog ikke helt begejstrede ved tanken om, at man i fremtiden måske skal til at holde øje med begravelses-frekvensen for at vurdere askemængden i atmosfæren.
Se, hvordan en begravelse i 20 kilometers højde foregår.