Slut med ventetid og telefonløse timer på sommerens festivaler.

Har du været på festival, så har du formentlig været i en situation, hvor din mobil løb tør for batteri uden du havde mulighed for at lade den op.

Flere og flere festivaler giver mulighed for at lade sin mobil op mod betaling, men så skal man til at finde det sted, hvor man kan det og koncerten med Slipknot begynder altså lige om fem minutter og ølkøen vokser også!

Gode råd er dyre, for man vil jo også gerne have et billede eller en video med hjem fra koncerten. Faktisk er gode råd i dette tilfælde gratis, i hvert fald hvis man er Telenor-kunde.

Følg Mobil på Facebook

Sammen med Volt, der er en batteribytteservice, tilbyder Telenor nemlig at man på en række af årets festivaller og sommerbegivenheder kan få udleveret et ekstra batteri, som man kan tage med sig og som kan bruges til at lade sin mobil op med, så man ikke skal vente flere timer ved festivalens ladestation.

Det ekstra batteri vil typisk kunne lade en mobil op en enkelt gang på en fuld opladning, og når man har ladet op, kan man bytte sig til et nyt batteri. Det kan man gøre to gange om dagen på den respektive festival.

Alle Telenor-kunder skal ikke betale for Volt, normalprisen er 99 kroner, men man skal dog lægge et depositum på 200 kroner.

Billede: iPhone 5S / iPhone 6 fanget på samlebåndet

Blandt de festivaler og sommerbegivenheder, hvor Telenor og Volt tilbyder gratis opladning er festivalerne i Roskilde, Vig, Langeland og Skanderborg og DGI & DDS Landsstævne i Esbjerg samt Grøn Koncert landet over.